- 0 Like
- 0 Kommentarer
- Af Stefan Kjeldsen
- Blog, Seneste Nyheder
De kan være svære at sætte pris på, så længe de ligger som de skal, men så snart de rykker sig er der plads til at vandet kan fosse ned i dit hus. Taginddækninger er det som beskytter og tætner dit tag på de steder, hvor dit tag ikke gør det.
Det kan være steder, hvor det er helt umuligt at få fx tagsten til at slutte tæt. Det er ved kviste, på de steder hvor to afdelinger af et vinkelhus mødes, ved skorstene, tagvinduer eller andre steder, hvor man ikke kan lave det 100 % vandtæt.
Det er altså et materiale som sørger for, at dit tag er vandtæt. Det er uhyre aktuelt på den her årstid, hvor størstedelen af regnen falder. Det er også om vinteren, at vi har de stærkeste storme og det hjælper vandet til at finde vej ind i vores huse – og gerne på måder, som er svære at forudsige.
Det er derfor en rigtig god ide, at du sørger for at gå dine taginddækninger igennem en gang med et par års mellemrum. Du skal også gøre det efter hver storm. Alle kan spotte en tagsten, som er fløjet af, de færreste kan spotte revner i tagsten efter en gren og det er stort set kun erfarne personer – eller tilstedeværelsen af vand på dine vægge i stuen – som kan spotte skæve inddækninger.
Kan man reparere taginddækninger?
Ja, du kan heldigvis godt lappe en taginddækning, for nye inddækninger af god kvalitet er overraskende dyre. Taginddækninger er ofte lavet af enten zink eller aluminium. Zink bruges til de lige stræk i fx en skotrende mellem to tage, mens taginddækninger aluminium er mere oplagt omkring kviste eller skorstene fordi man har brug for at bøje taginddækningen efter underlaget for at gøre den helt vandisolerende.
Alt efter materiale og graden af lapning, så kan man bruge tætningsmasse eller en armeringsdug. Du kan købe det i stort set alle byggemarkeder, men det er ikke løsninger, som er beregnet til at holde 10, 15 eller 20 år. Med tiden vil de løsne sig, og så vil problemet opstå på nu – og højest sandsynligt et andet sted på inddækningen.
Vi reparerer og udskifter taginddækninger flere gange om ugen, og tit og ofte så sker defekterne som følge af, at inddækninger trænger til at blive skiftet ud.
Kontakt os hellere i dag end i morgen for hjælp eller rådgivning
Vi har mere end 15 års erfaring med tag. Vi har set og repareret et hav af forskellige inddækninger og andre skader på tag. Vi har specialiseret i alt arbejde fra tagrender og op, så derfor kan vi se udfordringer før de opstår.
Vi sørger altid for at vores tilbud er gennemsigtige og uden overraskelser. Vi præsenterer dig altid for forskellige løsningsforslag, fordi det er den eneste måde vi kan bibeholde vores høje kundetilfredshed.